Tre år senere gik det op for mig, hvor jeg havde fejlet. Det sker ikke igen.
I 2009 boede jeg i Sydney. Jeg arbejdede 4 timer dagligt hjemmefra, fra stranden eller fra et tilfældigt hostel og tjente 20.000 kroner månedligt på et par forskellige websites. Jeg var 19 år gammel og havde fundet ud af, at jeg forstod mig på online forretning.
Og så skete der noget negativt: Jeg blev tilfreds og måske endda lidt stolt af mig selv. Jeg tjente mere end mine jævnaldrende, jeg kunne rejse som jeg ville, og min arbejdsindsats var begrænset.
Tilfredsheden skabte en svag målsætning om at vedligeholde min indtægt, så mit kommende universitetsophold i Aarhus på SU, kunne suppleres med en god ekstra indtægt fra mine websites.
Min tilfredshed, stolthed og målsætning (eller mangel på samme) blev bekræftet — eller i hvert fald ikke udfordret — af mine omgivelser. Mine forældre syntes jeg havde gjort det godt, og mine venner ville måske ønske de havde samme semi-passive indtægt. Fuck.
Jeg begyndte på universitet, græd da jeg læste min første kommunikationstekst, droppede ud, og fik et fuldtidsarbejde som online marketing konsulent hos Novicell. Et super fedt, meget lærerigt arbejde hos nogle fantastiske mennesker, hvor jeg fik friheden til samtidig at opstarte Blacksnow sammen med flere gode mennesker, men tænk…
… tænk, hvis jeg i Sydney havde udskiftet tanken om et forsødet universitetsophold med et mål om at tjene 200.000 månedligt på mine websites i stedet for 20.000 kroner. Og tænk, hvis det mindset var blevet bekræftet af mine omgivelser, som havde stillet sig skeptiske overfor, kun at arbejde 4 timer dagligt som 19-årig, når potentialet åbenbart var så stort og så lavthængende.
I 2012 sagde jeg mit job op hos Novicell og besluttede mig for, sammen med ejeren af Novicell, at starte en oplevelsesportal. Markedet for oplevelsesgaver bragede frem og vi mente, vi kunne stjæle markedsandele, online, fra de store spillere.
Det blev DuGlemmerDetAldrig, som i dag, tre år senere, har mit fulde fokus, med et større motivationsgrundlag end nogensinde før.
I forbindelse med opstarten af virksomheden, lavede jeg en simpel målsætningsbeskrivelse. Hvad ville vi med virksomheden, og hvor skulle vi være to-tre år fremme? I målsætningen stod blandt andet:
Ved udgangen af 2014 skal virksomheden omsætte for 4–5 millioner kroner og være klar til at indtræde på et andet nordisk marked.
I 2014 tog vi en mindre, men spændende detour med vores app-projekt mademyday. I år rammer vi en omsætning på 6–7 millioner (som det ser ud nu) og snakker om nye markeder. Det er, hvad det er. Jeg kunne, hvis mit mindset ikke havde ændret sig de seneste tre år, være tilfreds med at have nået målet, men tænk…
… tænk, hvor vi havde været, hvis jeg i målsætningen havde skrevet 40 millioner i stedet for 4 millioner?
Hvor stor betydning har det, at jeg skriver 100 millioner i målsætningen for de næste 3 år og ikke 10 millioner?
Jeg tror, det er altafgørende for, hvor vi lander. Jeg tror, min egen bevidsthed om mit mindset og min konstante utilfredshed med vores vækst er vigtig. Jeg tror, det er altafgørende, at jeg omgiver mig med mennesker, som synes, vi har skuffet og som synes, jeg er for uambitiøs. De personer jagter jeg, og det er de sværeste personer at finde. Personer, som synes, vi har gjort det godt, er de nemmeste at finde — dem skal jeg og vi, som virksomhed, passe på med at lade os præge for meget af.
Hvordan ved jeg hvilken tilgang, der er den rigtige for mig og os som virksomhed? Det gør jeg, fordi udfordringer, hårdt arbejde med gode mennesker og gode resultater gør mig glad. Frygten for at se tilbage om 3 år og betragte mine resultater som middelmådige, igen, er 10 gange større end frygten for at gå på røven og starte helt forfra.
Jeg siger ikke, at store vækstambitioner altid er det rigtige, men hvis du som menneske er ligesom jeg, og drives stort af væksten og nye, store udfordringer, så tror jeg, du skal bruge noget tid på, at være bevidst omkring det og sikre, at du fordrer den gejst for de mål — mål, som andre vil mene er for ambitiøse eller måske direkte latterlige.
Spørger jeg min mor, hvad hun synes om 100 millionermålet, så vil hun ryste på hovedet, og spørge “Burde du ikke holde noget mere fri?”.
Spørger jeg nogle af de personer, som jeg er ved at samle til vores Advisory Board, om det samme, så vil de spørge “Fint, hvordan?”.
Hvilket ambitionsniveau gør dig glad?
Hvordan er dit mindset? Og hænger dine mål sammen med dit drive?
Tror du dit mindset og dine omgivelser er ligeså altafgørende som jeg?
Og hvor meget tænker du over dine omgivelser vs. resultater?
Jeg vil super gerne høre dine tanker og dit input.
Udover bevidstheden og inspiration fra personer, som er ligaer bedre end mig, så er der enkelte faktorer, der har tilført ekstra brændstof til alt det ovenstående. En helt anden verden, men Elon Musk’s kones svar til det her spørgsmål, er inspirerende, tankevækkende og mærkeligt motiverende. Bogen The Hard Thing About Hard Things af Ben Horowitz har også været et stærkt indspark for mig. Slutteligt vil jeg anbefale alle bogen Obstacle Is The Way…
Indlægget her, er det første af forhåbentlig flere om hvad der optager mig. Mærker jeg engagement på indlægget her og interesse for mere i samme stil, så vil jeg helt sikkert blive ved.
